Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Surveys i en corona-tid – zoom-arrangement

torsdag 24, september 2020 kl. 14:00 - 15:00

Hvis man interesserer sig for surveys har det været svært ikke at bemærke at en del corona-relaterede surveyprojekter er blevet sat i søen under coronakrisen. Ved dette arrangement lader vi tre forskere bag prominente corona-relaterede surveyprojekter komme til orde. Arrangementet giver en indledende introduktion til nogle af de største corona-relaterede surveyprojekter og tegner et billede af de særlige metodiske udfordringer som knytter sig til surveybaseret coronaforskning. Oplægsholderne vil blandt andet beskrive hvordan deres projekt kom i luften under de ekstraordinære omstændigheder, præsentere de vigtigste fund og reflektere over de største surveymetodiske udfordringer ifm. projektet.

Program

14:00–14:05:   Velkommen ved Thomas Skaalum Bargisen

14:05–14:20:    Lau Caspar Thygesen: COH-fit

COH-fit er et omfattende internationalt studie, der kortlægger, hvordan befolkningen i mere end 60 lande har det psykisk under COVID19-pandemien. Studiet undersøger hvordan pandemien påvirker vores mentale sundhed.

14.20-14.25:     Pause, næste oplægsholder gør klar til at komme på.

14:25–14:40:     Jonas Toubøl: Solidaritet og frivillighed i coronakrisen

Hvorfor motiverer coronakrisen danskerne til at udvise solidaritet og frivilligt hjælpe ældre, naboer og udsatte? Hvordan fungerer hjælpen og hvem får hjælp under krisen? ’Solidaritet og frivillighed i coronakrisen’ er en undersøgelse af danskernes frivillige sociale arbejde, som belyser disse spørgsmål.

14.40-14.45:     Pause, næste oplægsholder gør klar til at komme på.


14:45–15:00:     Michael Bang-Petersen, professor Aarhus Universitet: HOPE

HOPE-projektet monitorerer borgernes adfærd og oplevelser under COVID-19-pandemien. Dataen stilles til rådighed for myndighederne, og anvendes i forsning, som forsøger at besvare hvordan adfærd og holdinger påvirker epidemiens udvikling. I projektet koble en stor mængde datakilder, herunder epidemiologiske data med sociale data, ligesom de Surveys i en coronatidr på tværs af flere lande trackes adfærd og kommunikation igennem en kombination af surveys, etnografiske studier, sociale medie data og datafra medier og myndigheders hjemmesider. 

Pdf-version med programmet kan findes her: Surveys i en coronatid

Tilmeld dig gratis på www.surveyselskab.dk og del linket med andre.

Mere om oplægsholderne:

Lau Caspar Thygesen er professor i epidemologi og registerforskning ved sdu. Han er forskningsgruppeleder af en gruppe, der fokuserer på forebyggelse af folkesygdomme og risikofaktorer, analysere konsekvenser af sygdom og metodiske udfordringer ved register-baseret forskning.

Jonas Toubøl er postdoc ved Sociologisk Institut Københavns Universitet. Hans forskning fokuserer på politisk sociologi, arbejdsmarkeds-segmentering, fagbevælgelsen og surveymetode. I sin forskning har han særligt fokus på rekruttering af aktivister.

Michael Bang-Petersen er phd. I statskundskab og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus universitet. Han står i spidsen for The Politics and Evolution Lab (PoNE Lab) ved Aarhus Universitet. Michael Bang Petersens forsker indenfor politisk psykologi og undersøger hvordan teorier indenfor kognitiv psykologi, evolutionspsykologi og neurovidenskab kan anvendes til at forstå politik.

 

Detaljer

Dato:
torsdag 24, september 2020
Tidspunkt:
14:00 - 15:00

Sted

Online – Zoom

Arrangør

Epinion

Tilmeld

Tilmeld dig ligesom 93 andre

Loading gif