- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Fysisk – Analyser der kombinerer surveys og registre
mandag 4, november 2024 kl. 14:15 - 16:00
Survey og registre kombineret giver en række nye analysemuligheder. Registre er typisk forløbsdata for hele populationen om personer eller arbejdspladser indberettet af andre. Survey er stikprøver med svar fra de udvalgte. Begge datakilder er dataindsamlinger og stiller en række krav til indsamlingsmetoden og kvaliteten heraf. Fokus i dette faglige seminar er på selve analyserne og metoderne belyst ved konkrete eksempler fra samfundsvidenskab og sundhedsområdet. Hvordan kombinerer man data fra de to kilder i analyserne?
14.15-14.45 Samfundsområdet:
Jeevitha Yogachandiran Qvist Institut for politik og samfund, Aalborg Universitet
Jeevitha har i sin forskning analyseret rekruttering og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dens årsager og konsekvenser. Metodisk har register- og surveyanalyserne omfattet både individer og arbejdspladser. I den konkrete indlæg er det analyser om rekruttering og fastholdelse af ældre medarbejdere baseret på surveydata fra arbejdspladser og individoplysninger fra registre fra arbejdspladserne.
14.45-15.10 Signifikans i survey og registre:
Peter Linde: Tidligere metode- og surveychef på Danmarks Statistik og analysechef på NFA.
Hvad er forskellen og ligheden mellem varians, sikkerhedsintervaller og signifikans i survey og registre? Er det svaret, der er tilfældigt, eller er det udvælgelsen af personer, der er tilfældig? Er datakilden en stikprøve, en endelig population eller en superpopulation? Og er der forskel på den tilfældige fejl i den statistiske analyse afhængig af kilden.
15.10-15.30 Pause, kaffe og faglig sparring
15.30-16.00 Sundhedsområdet
Sanne Pagh Møller: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Susanne har i sin ph.d. og forskning arbejdet med analyser inden for sundhedsområdet. I oplæg vil Susanne fortælle om hvordan survey og registeroplysninger kan bruges til at danne sammenligningsgrupper og detaljerede eksponeringsmål i den statistiske analyse . Konkret hvordan kombinationen af de to datakilder kan anvendes til at belyse muskelskeletlidelser blandt bagageportører.