Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

DIGITAL SPECIAL EDITION – fra digitale spor til nye indsigter

onsdag 24, april 2019 kl. 13:15 - 15:45

Kom og bliv inspireret når nørder fra forskning og erhvervsliv deler ud af deres best practises og cases på hvordan digitale data omsættes til brugbar viden om menneskers interaktioner, præferencer og handlingsmønstre. Du vil blive klogere på, hvor meget hate speech der er på danske Facebook sider, hvordan digital data anvendes i større inddragelsesprocesser, samt hvordan Facebook kan anvendes i samspil med klassiske survey setup. Vi udforsker nye tilgange til at forstå mennesker ud fra de digitale spor vi hver dag efterlader os.

Program

Kl. 13.15-13.20: Velkomst ved Cecilie Astrupgaard og Peter Gundelach

Kl. 13.20-13.50: Spørgeskemaundersøgelser i en digital tidsalder: Facebook som sampling frame og datakilde Jonas Toubøl, Københavns Universitet

Kl. 13.50-14.20: Samskabelse og kollektiv viden gennem digital, data-drevet inddragelse, v. Jakob Carstensen og Sofie Thorsen, Backscatter

Kl. 14.20- 14.40: Kaffepause

Kl. 14.40-15.10: Hvem udsættes for had? Fra survey til kunstig intelligens i studiet af politiske online debatter, Tobias Bornakke, Analyse & Tal

Kl. 15.10-15.40: Anvendelse af digital data til kontroverskortlægning, Anders Munk, Aalborg Universitet

Kl. 15.40-15.45: Afslutning

Tilmeld dig gratis på 
www.surveyselskab.dk og del linket med andre.

Uddybende om de enkelte indlæg

Kl. 13.20-13.40: Spørgeskemaundersøgelser i en digital tidsalder: Facebook som sampling frame og datakilde Jonas Toubøl, Københavns Universitet

Det er blevet fremført, at de nye ”big” og digitale datakilder udfordrer surveyen som det primære værktøj til kortlægning af mønstre i samfundets populationer. Uden at forholde sig til denne påstands gyldighed vil dette oplæg omvendt argumentere for, at nye digitale datakilder åbner nye muligheder for surveyen som samtidigt kan bidrage til at afhjælpe det centrale survey-metodologiske problem angående spørgsmål og svars betydningers kontekstafhængighed. Samtidigt giver digitale datakilder adgang til adfærdsdata og etnografiske data, som i samspil med survey-data muliggør innovative mixed-methods design. Oplægget fokuseres omkring konkrete eksempler fra et forskningsprojekt om den danske flygtningesolidaritetsbevægelse og dens organisering på Facebook.

Kl. 13.50-14.20: Samskabelse og kollektiv viden gennem digital, data-drevet inddragelse, v. Jakob Carstensen og Sofie Thorsen, Backscatter

Hvordan kan vi bruge digitale metoder til at sørge for, at flere bliver hørt? I oplægget tager vi udgangspunkt i et omfattende visions- og strategiarbejde om at definere fremtidens Aalborg, hvor kommunen stod over for det store identitetsspørgsmål: Hvad er grundfortællingen om Aalborg by og kommune? Hvem er vi? Hvad vil vi? Hvor skal vi hen? For at engagere så mange borgere som muligt i debatten, blev adskillige digitale platforme såsom Facebook og Instagram anvendt i samspil med mere traditionelle inddragelsesmetoder såsom borgermøder, interviews og møder i råd og nævn. I oplægget præsenterer vi resultaterne og fokuserer på hvordan man i praksis kan kombinere og visualisere data fra mange forskellige datakilder.

Kl. 14.40-15.10: Hvem udsættes for had? Fra survey til kunstig intelligens i studiet af politiske online debatter, Tobias Bornakke, Analyse & Tal

Surveys danner ofte grundlag for, hvordan vi forstår samfundsforhold og -udviklinger. Hvor surveymetoden udmærker sig i dets evne til at indfange vores refleksioner omkring et givent emne, kommer den ofte til kort, når vi forsøger at indfange og beskrive adfærd over tid. I dette oplæg viser vi, hvordan kunstig intelligens, i form af en dansksproget maskinlæringsalgoritme til identificering af hadefuldt sprog, tilbyder os et nyt og meget anerledes blik på tonen i den politiske online debat. Særligt gør algoritmen det muligt for os at følge med hvilke politiske sager, der særligt driver den hadfulde tale, samtidig tilbyder den os et langt mere nuanceret indblik i hadtalens omfang og udvikling over tid. Vi afslutter oplægget med at diskutere mulighederne ved at komplementerer surveymetodens refleksive perspektiver med den adfærdsbaserede maskinlæring.

Kl. 15.10-15.40: Anvendelse af digital data til kontroverskortlægning, Anders Munk, Aalborg Universitet

Beskrivelse følger.

Detaljer

Dato:
onsdag 24, april 2019
Tidspunkt:
13:15 - 15:45

Sted

Øster Farimagsgade 5, 1353 København K. Lokale CSS 35.01.06

Arrangør

Selskab for Survey forskning

Tilmeld

Tilmeld dig ligesom 45 andre

Tribe Loading Animation Image