TIDLIGERE ARRANGEMENTER


BIG DATA - i den offentlige sektor

Dato: 23-09-2015

23. SEPTEMBER 2015 KL. 14-16.30

 Alexandersalen, Bispetorvet 3 København K


Big Data er betegnelsen for de store mængder af data, som indsamles og lagres automatisk i offentlige og private virksomheder - fx data om søgeadfærd på hjemmesider, om borgeres eller medarbejderes adfærd eller om bevægelsesmønstre baseret på lokalisering, for blot af nævne nogle få eksempler. Forventningerne til anvendelsen af Big Data er store. Big Data har potentiale til at udvikle bedre og mere effektive løsninger indenfor en række samfundssektorer. Allerede i dag ser vi eksempler på intelligent anvendelse af Big Data i sundheds- og uddannelsessektoren og på andre områder indenfor den offentlige sektor.

For evaluatorer og forskere giver Big Data mulighed for at besvare nye spørgsmål, tilvejebringe nye typer data til beslutningsprocesser og kombinere dataindsamlingsmetoder på en nye måder. På dette møde arrangereret i et samarbejde mellem Dansk Evalueringsselskab (DES) og Selskab for Surveyforskning, har vi inviteret tre oplægsholdere, som vil give konkrete eksempler på anvendelse af Big Data og sætte fænomenet i et forsknings-, evaluerings- og samfundsmæssigt perspektiv. 


 


PROGRAM:


 

14.00 Præsentation og indledning

 

Andreas Hougaard, Dansk Evalueringsselskab & 

 

Niels Peter Mortensen, Selskab for Surveyforskning

 

 

 

14.15 Oplæg

Sune Lehmann Jørgensen, Lektor, DTU Compute, Danmarks Tekniske Universitet


 

14.45 Oplæg

Tobias Bornakke, Ph.D.-Stipendiat, Sociologisk Institut, Københavns Universitet


 

15.15-15.35 Kaffepause

 


15.35 Oplæg

Vinay Venkatraman, CEO, Leapcraft

 


15.55 Paneldebat med oplægsholderne


 

 

OM OPLÆGSHOLDERNE:


Sune Lehmann 

Sune Lehmann er lektor på DTU Compute og adjungeret lektor på Niels Bohr Instituttet. Han har tidligere arbejdet som postdoc på Northeastern- og Harvard Universitet. På DTU er han involveret i projektet Copenhagen Networks Study, hvor 1000 førsteårsstuderende har fået uddelt en smartphone med henblik på at afdække og modellere deres kommunikationsmønstre. Hans arbejde handler om at forstå de matematiske love for komplekse netværk.

 

Tobias Bornakke 

Tobias Bornakke er PhD. studerende på Sociologisk Institut på KU tilknyttet Big Data projektet ’Social Fabric’. Hans forskning undersøger, hvordan nye digitale værktøjer og dataformer muliggør alternative måder at undersøge vores social adfærd, og hvilke konsekvenser disse nybrud har for den etablerede socialvidenskab. Foruden sin forskning, har han stået bag en række forskellige digitalt arbejdende virksomheder og foreninger, senest den samfundsundersøgende institution Analyse & Tal, der baserer sit virke på alternative datakilder. 

 

Vinay Venkatraman

Vinay Venkatraman er CEO og grundlægger af Leapcraft – en big data-drevet konsulentvirksomhed med base i Danmark. Leapcraft udarbejder strategi og indhold for adskillige aktører ved rådgivning, undervisning og forskningsinitiativer. Vinay er uddannet produkt- og interaktionsdesigner i Indien og Italien. Hans tværfaglige tilgang til design spænder over et bredt spektrum fra udformning af forbrugerprodukter til software og visuelle effekter. I Danmark har han blandt andet bidraget til Intelligente Trafik Systemer i Københavns Kommune.   



 
Print og hæng op:  

big_data.pdf

KOMMENDE ARRANGEMENTER
Der er for tiden ingen nye arrangementer!
NYHEDER

AFHOLDTE SEMINARER - se oplæg her

10-03-2015 OPLÆG FRA AFHOLDTE SEMINARER - KLIK HER